Finn Jørsboe
Landskabarkitekter MDL
Victor Borges Plads 4, 2.th,
2100 København Ø.

Tlf: +40 42 07 34

landskab@joersboe.dk


Finn Jørsboes tegnestue har udført landskabsarkitektarbejde siden 1995. Kernen i vores arbejde er projekter for friarealer til boligbebyggelser, børneinstitutioner, skoler, kontorhuse m.v., men vi tegner også parker, pladser, gader, grønne erhvervsområder, landskabelig udformning af trafikanlæg m.v.

Det er målet at bringe naturens mangfoldighed ind i vores anlæg. Vi bruger mange planter og lægger vægt på de specielle muligheder, som findes på stederne hvor vi arbejder. Efter vores mening er beplantninger der trives og udvikles naturligt, en vigtig del af et godt miljø og langsigtet bæredygtighed.   

Vi synes også det er spændende at udforme en privathave. I samarbejde med ejeren af parcelhushaven, rækkehushaven eller sommerhushaven skitserer vi indretningen, så den passer til beboernes udendørs liv og samtidigt giver mulighed for at sanse naturen på tættest hold.

Opgaverne løses både som direkte rådgiver for en bygherre og i projektgrupper i samarbejde med arkitekter og ingeniører. Gennem årene har vi desuden fået et solidt kendskab til branchens entreprenører.